Forsiden / Nyheder / Stor udbygning af Give Renseanlæg reducerer overløb til Bæksgård Bæk
DATO
27. november 2025

Stor udbygning af Give Renseanlæg reducerer overløb til Bæksgård Bæk

For at reducere antallet af overløb til Bæksgård Bæk gennemfører Vejle Spildevand en større udbygning og renovering af Give Renseanlæg, der varer frem til juli 2026. 

Gravearbejdet er i fuld gang på Give Renseanlæg.

Projektet er en del af en række tiltag, der skal mindske overløb i Give-området og samtidig styrke driftssikkerheden.

Projektleder Ole Dregaard fortæller:  “Med udbygningen sikrer vi, at Give Renseanlæg kan håndtere fremtidens udfordringer med større regnmængder. Det betyder færre overløb til Bæksgård Bæk og en mere miljøvenlig drift med mindre kemiforbrug.”

Forsyningsselskabet udbygger renseanlægget med en ny efterklaringstank, så der kan ledes mere vand igennem renseanlægget uden brug af kemi, når det regner.  

Renovering af vigtige installationer  

Udbygningen omfatter også renovering af centrale dele af renseanlægget, som er slidt efter mange års drift.

Det drejer sig om: 

  • indløbsriste
  • eltavle
  • interne pumpestationer
  • styring  

Den nye efterklaringstank betyder at der kan ledes mere vand gennem Give Renseanlæg, når den er klar til drift i slutningen af juni 2026. 

Driften fortsætter som normalt  

Selvom der er tale om en større ombygning, bliver arbejdet planlagt, så driften ikke påvirkes. Det forsikrer projektleder Ole Dregaard om:

”Driften af renseanlægget fortsætter som normalt under hele ombygningen. Kunderne i Give-området kan derfor stadig trygt trække ud i toilettet. Vi sørger for, at vandet bliver renset, inden vi leder det tilbage til naturen.”   

Trafik under projektet 

Entreprenøren Anton Knudsen A/S står for arbejdet.

Der vil være øget trafik med entreprenørmaskiner til og fra renseanlægget på Bækgårdsvej 24, men projektlederen forventer ikke vejspærringer eller omkørsler, mens udbygningen og renoveringen er i gang. 

Sådan foregår rensningen af spildevand

KONTAKTPERSON
Billede af Ole Dregaard
Ole Dregaard
Civilingeniør

SENESTE NYHEDER

02. november 2026

Svar på Sørens Gades spørgsmål om overløb i Vejle Kommune

Læs nyhed

29. oktober 2026

Vores kloakmestermøde styrker både samarbejdet og kvaliteten af vores fælles arbejde

Læs nyhed

Medarbejder ved måleudstyr på Vejle Renseanlæg

28. oktober 2026

Færre lugtgener fra renseanlæg: Vi bidrager til ny viden

Læs nyhed

Oplægsholder fortæller om overløb til et publikum

28. september 2026

135 deltagere til temaaften om overløb

Læs nyhed

DATO
27. november 2025
KONTAKTPERSON
Billede af Ole Dregaard
Ole Dregaard
Civilingeniør

This is not for humans ceo@vejlespildevand.dk